Hest

Sygeforsikring

Hvilke heste kan forsikres?

Vi vil gerne sygeforsikre enhver hest hvis den er sund og rask og endnu ikke fyldt 16 år når du kommer til os.

Sygeforsikringen kan kun tegnes som et tillæg til livsforsikringen. 

Forsikringen kan ikke tegnes for trav- og galopheste. 

Hvad dækker forsikringen?

Sygeforsikring dækker 80% af nødvendige dyrlægeudgifter til behandling af hesten ved sygdom eller ulykkestilfælde sket i forsikringstiden.

Sygeforsikringen dækker op til livsforsikringssummen - dog maks. kr. 70.000,- pr. år og/eller pr. skadesbegivenhed.  

For forsikringen gælder en selvrisiko på kr. 1.500 pr. skade.

Efter 2 skadefri år bortfalder selvrisikoen for den første sygeforsikringsskade.

Forsikringen dækker:

  • Nødvendig dyrlægeundersøgelse og behandling af hesten
  • Medicin m.m. anvendt af dyrlægen
  • Særligt for OCD gælder at, forsikringen alene dækker operation ved konstateret blivende klinisk halthed, der kan relateres til OCD og kun når sådan klinisk halthed ikke var til stede på indtegningstidspunktet.

Følgende er kun dækket såfremt det er forhåndsgodkendt
af FIRST. A/S:

  • Scintigrafi
  • MRI-scanning
  • IRAP
  • Stamcellebehandling
  • Fysioterapi
  • Kiropraktik af kiropraktor godkendt af FIRST
  • Laserbehandling
  • Genoptræning på center godkendt af FIRST
  • Første sygebeslag
  • Tandbehandling, men alene nødvendiggjort af:
    • Ulykkestilfælde
    • EOTRH indtil 1. januar det år hvor hesten fylder 16. denne dækning gælder ikke for heste af racerne: Islandske heste, Shetlandsponyer og koldblodsheste


Forsikringen dækker ikke:

  • Udgifter til forebyggende behandlinger, herunder fodertilskud når dette ikke er forhåndsgodkendt af FIRST jfr. ovenstående, håndkøbspræparater, behandling mod orm, jern- og vitaminbehandling.
  • Vaccinationer eller behandling med stimulerende præparater.
  • Alternative behandlinger, der ikke er forhåndsgodkendt af FIRST jfr. ovenstående.
  • Forebyggende OCD operationer.
  • Beslag eller sygebeslag udover hvad der følger under forhåndsgodkendt behandling ovenfor.
  • Ufrugtbarhedsbehandling og fødselshjælp samt behandling af kroniske lidelser i kønsorganer, herunder skylning i forbindelse med bedæknings/insemineringsog fødselsinduceret infektion og tilbageholdt efterbyrd.
  • Caslick-operation.
  • Kastration samt klap- og urhingsteoperation samt komplikationer i forbindelse med og som følge af disse indgreb.
  • Skader, der skyldes umedgørlighed som følge af karakterfejl, adfærdsforstyrrelser eller nymfomani.
  • Transport af hesten samt pension i forbindelse med ophold på dyrehospital eller klinik.
  • Udgifter til attestudstedelse.
  • Udgifter til aflivning og destruktion samt forberedelse hertil medmindre der er tale om aflivning i henhold til Lov om værn af dyr.
  • Udgifter til chipmærkning.
  • Unødvendige dyrlægeudgifter ved skift af dyrlæge midt i et behandlingsforløb – fx dobbelt/ekstra billeddiagnostiske tiltag.

Hvad skal der til for at tegne sygeforsikring?

For at tegne sygeforsikring kræves en handel-/klinisk undersøgelse af hesten. Denne undersøgelse må højst være 14 dage gammel på tidspunktet for begæring af forsikring.

Bøjeprøve forlanges ikke for heste under 3 år.


Beregn pris

Få en ide om prisen, uden at skulle indtaste alle dine personlige oplysninger først.

Synes du prisen er interessant, kan du gå direkte til bestilling.

Beregn pris

Tegn Hesteforsikring

Tegn hesteforsikring

Tegn forsikring

Kontakt Hest

70 70 24 70

Email: hest@first.dk


Mand Det Nytter
x

Cookies

Dette website anvender cookies for at gemme dine præferencer. En cookie er en lille tekstfil, der lagres i din browser og for at kunne genkende din computer ved tilbagevendende besøg. Der er ingen personlige oplysninger gemt i vores cookies og de kan ikke indeholde virus.

https://www.first.dk/forsikringstyper/hest/sygeforsikring/